NYHED

Generalforsamling

Aabo afholder ordinær generalforsamling  marts 2019. 

Aabo's formand indstiller foreningen til 

"Årets andelsboligforening"

Hej ABF!

Jeg vil gerne nominere andelsforeningen Aabo, som jeg bor i, til at være årets andelsforening. Det er en gammel forening med næsten 100 år på bagen, som bliver ved med at udvikle sig. Huset ligger på kanten af Frederiksberg og Nørrebro. Faktisk så meget på kanten, at halvdelen af huset har postnummer 2000 Frederiksberg og den anden halvdel 2200 København N. Hele huset hører dog til Frederiksberg og alle børnene går på den lokale skole, så vi snart overvejer at få en skolebus, i stedet for at alle forældrene møder hinanden om morgenen på samme tid. Huset har indenfor de seneste år fået renoveret badeværelser, tag og vinduer, og skal forhåbentlig snart have sat altaner op. Men det er slet ikke derfor, at jeg synes, det skal være årets andelsforening. Foreningen kører med en økonomi, som vores administrator siger, dækker det nødvendige, men ikke giver plads til store armbevægelser. Til gengæld har vi en andelskrone og ydelse, som gør at de fleste har råd til en lejlighed. Imellem de store renoveringsprojekter har der været et ønske om at få lavet vores gård om fra ren asfalt til at blive mere grøn. Vi har derfor lagt en masse arbejde i selv at få lavet tingene, så vi har brugt arbejdsdage i stedet for penge til at nå i mål. Vi har selv lagt fliser, lavet espalier på facaden, bygget legehus, lavet højbede og "grønne vægge" ved vasketøjet. Resultatet er, at vi har fået en gård, som bliver brugt meget mere og som beboerne er glade for at komme i og komme hinanden ved. Uden vores fællesarbejdsdage, som vi altid gør hyggelige, var det aldrig lykkedes, da mange altid dukker op. Folk er glade for at lave projekter, hvor de kan se, at det gør en forskel. Samtidig har vi kunne bruge en lille sum fra vores almindelige vedligeholdelsespulje i stedet for at sætte et større beløb af til det i budgettet. Vi er glade for den lille grønne oase, som vi har fået.

IMG_5498JPGIMG_0459JPGIMG_0634JPG